23948sdkhjf

Webbutikken Boozt omsatte for mere end forventet i 2022

Boozt har i 2022 mærket en stor efterspørgsel på online-tøjhandel, og det har givet et godt resultat

Onlinebutikken Boozt har haft et godt 2022, hvor resultatet for året har overgået forventningerne.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse onsdag.

Virksomhedens omsætning steg med omkring 16 procent i 2022.

Alene i årets fjerde kvartal steg omsætningen med 24 procent.

Det justerede driftsresultat, også kaldet EBIT, landede på omkring 286 millioner svenske kroner. Det svarer til omkring 186 millioner danske kroner.

Driftsresultatet er resultatet før skatter og afskrivninger.

Boozt forklarer sit resultat med et salg i november og december, der var bedre end forventet.

Derudover peger selskabet på sin "Nordic Department Store"-strategi, som en afgørende faktor. Strategien handler kort fortalt om at skaffe sig en større markedsandel i Norden.

Det resulterede også i, at det justerede driftsresultat for fjerde kvartal alene landede på omkring 170 millioner svenske kroner, svarende til cirka 112 millioner danske.

Boozts endelige regnskab for 2022 kommer 10. februar.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109